Hjorth's Fabrik

Historisk udstilling

Her vises keramik fra Hjorths Fabrik gennem tiderne.

1. Lermøllen

På Bornholm er det keramiske råstof, dvs. leret, til stede i store mængder. Hjorths Fabrik havde tidligere egen lergrav syd for Rønne. På fabrikken blev leret placeret i en bunke i gården, hvor sol og frost “bearbejdede” det. Planterester o.lign.blev nemmere at fjerne, leret tørrede. I dette rum her blev leret knust og findelt i lermøllen. Det er det allerførste, der sker med leret. Først efter en lang bearbejdning ender leret som keramik i fabrikkens butik.

2. Slemmeriet

Fabrikkens arbejdsmænd sørgede for, at der konstant var ler til keramikfremstillingen. De stod både for udgravning, rensning, knusning, opslemning og filtrering af leret. Det er uhyre vigtigt, at leret er helt frit for urenheder, ellers vil det skade det færdige produkt. I slemmeriet blev det knuste ler blandet med vand – opslemmet – og derefter filtreret. Slemmeriet bruges i dag på præcis samme måde, som i fabrikkens storhedstid.

3. Lerrummene

I “lerstuen” æltes leret igennem. Lerpladerne fra filterpressen i slemmeriet lægges på zinkpladen i lag (ligesom en “lagkage”) med lerslikker (dvs. ler der er rørt op med vand) og evt. chamotte (dvs. brændt og knust ler) imellem. Chamotten øger ildfastheden. Tidligere var det arbejdsmænd, som æltede leret for at gøre det ensartet og fjerne luft. Det færdigbehandlede ler blev pakket i fugtig sejldug for at holde på fugtigheden. I dag køres leret igennem en vacuumblandemaskine og presses ud i lerpølser(valker) og pakkes ind i plastfolie. I dag ordnes denne proces en gang om året.

7. Brænderiet

En brænding var tidligere en kompliceret og ressourcekrævende proces. Der blev brugt store mængder brænde, savet til i bestemte størrelser og kløvet. Brændet fik man fra fabrikkens egen skov syd for Rønne. Al keramik blev brændt to gange. Første brænding, forglødningen, skete ved ca. 1000 grader. Anden brænding, glasurbrændingen, ved stentøjstemperatur ca. 1280 grader. I brænderiet ses stadig to af de gamle, brændefyrede ovne. Ovnene blev brugt sidste gang i 1964.

Glasering af emner.

8. Glasering

Her i rummet blandes både nye og gamle glasurer. Efter førstegangsbrændingen, forglødningen, er keramikken klar til dekoration og glasering. Glasering gør keramikken vandtæt, fastholder dekorationer mm. Som dekorationsfarver anvendes metalilter, som også bliver anvendt til indfarvning af glasurerne.

Forgløderlager

Her står de halvfærdige produkter og venter på glasering og færdigbrænding.

Forgløderovn

I denne elektriske opvarmede ovn forglødes varene før de dekorers og glaseres.

Oversigtstavle

Her vises fabrikkens plan og hvor man kan starte sin tur rundt på fabrikken.

Udstillinger og fabrik

Hvis man vil se udstillingerne og fabrikken tager vi entré. Medlemmer af Bornholms Museumsforening kan frit besøge udstillinger og fabrik.

Velkommen til Hjorths Fabrik

Webshop

[Køb Hjorths varer på nettet.](https://hjorthsfabrik.dk/da/shop/) Stelvarer i Brunt glasur eller Celadon glasur kan købes i webshoppen

Portræt af Gertrud Kudielka

Hun var i mange år udvikler og designer af de mange figurer og små sjove genstande.

Lille udstillingslokale

Særudstillingsrum

Her og i det tilstødende lokale vises skiftende særudstillinger.

9. Ovnrummet

Dette rum markerer slutningen på lerets vej fra lergrav til færdigt, keramisk produkt. I 1964 blev de brændefyrede ovne erstattet af el-ovne og en gasovn. De moderne ovne har gjort brændingen nemmere at styre, mindre omstændelig. Man skal dog stadig holde øje med ovnen under brændingen. Både brændingstemperatur og brændingstid er afgørende for det færdige resultat. Det er mest skånsomt for de uglaserede genstande, at der ikke er nogen decideret flamme. Ovnen bruges også til brænding af fajance og andre varer, som ikke kræver reducerende brænding. De elektriske ovne bruges til forglødning.

Gasovn

I den gasfyrede ovn gøres varene færdige ved brænding op til 1260 grader og reducering

Fabrikantbolig

Den tidligere bolig og kontor er nu indrettet med udstillingsrum og en opsætning af kontoret fra ca. 1950erne.

Udstillingsrum

Den tidligere bolig er indrettet med udstilling af det bedste bornholmske keramik.

Fabrikantkontor

Kontoret er sat op som det omtrent så ud i 1950erne.

Hjorths Historie

Her vises lidt historie om Hjorth familien og en lille film

Udstillingslokale

I lokalerne over butikken vises skiftende udstillinger.

Aktivitetsrum

I det her ny indrettede rum kan man efter aftale og betaling prøve at dreje selv, og her afholdes også kurser for både børn og voksne

5. Støbestue

Støbestuen fungerede oprindelig som malerstue. Det var her, det meste af det gråbrune stentøj blev dekoreret. De kvindelige malere sad tæt omkring bordene, mellem sig havde de farverne udrørt på glasplader. Arbejdet krævede dyb koncentration. Siden 1970'erne har man brugt rummet til støbestue, da der blev større behov for seriefremstillede, støbte varer. Støbning er en effektiv metode til seriefremstilling, storproduktion. Den er tidsbesparende og sikre ensartede produkter. På drejerstuen afpudses de støbte ting, de drejes af og hanke o.lign. påsættes.

Støbning af stentøj

Drejeskiven

4. Drejestuen

Drejerstuen er fabrikkens hjerte, det mest centrale rum på Hjorths Fabrik. Rummet ser næsten ud som for 125 år siden. Tidligere sad der drejere ved alle bænkene. Der var livlig aktivitet og en snakken hen over arbejdet. De udlærte drejere sad forrest i rummet, mens lærlingene sad bagerst. En arbejdsuge var i 1880erne på 60 timer, 10 timer dagligt fra mandag til og med lørdag. Lønnen for en drejer var mellem 15 og 22 kr. Timelønnen var således 22-25 øre, hvilket svarede til prisen på 1½ kg rugbrød eller 125 gram smør! På drejestuen arbejder man stadig med frihåndsdreje ting, kvætsede figurer (modelleret i gipsforme) og med at færdiggøre støbte ting.

Drejestuen